Nu smiler solen endelig til os og det længe ventede forår titter frem. Billeder af glade mennesker, der nyder solen pibler frem på alle medier. Der er intet som solen, der kan få humøret til at stige hos os vintertrætte danskere.
Tankerne driver afsted som lette sommerskyer og billeder af skovture, grillaftener og sandslotte passerer for vores indre øje. Vi glæder os til korte bukser og sommerkjoler. Til sommerens fester. Til rejsen. Alle de skønne oplevelser vi skal fylde humørtanken op med.
Og så…… Panik!
For kan de der blege ben virkelig tåle dagens lys? Kan vi holde til alle vitserne om solbriller og Hvidesande? Jeg plejede at bruge mange timer med ben og arme i solen – godt gemt bag hækken – før mine vinterblege underben og -arme bliver luftet offentligt første gang. Men det er en ulige kamp. For hvor mine arme rimligt hurtigt slipper den blåhvide farve, så kommer jeg som regel først i mål med underbenene, når sommeren atter går på held. Mine underben vil bare ikke være lækkerbrune!
Derfor har jeg med svingende held brugt selvbruner på mine underben. Tålmodigheden er bare ikke til at sidde stille i solen. Samtidig ved jeg jo godt, at forårssolen kan være en rigtig farlig ven om foråret. Så er det vel, trods alt, bedre med en selvbruner creme?! Eller er det?
Huden er vores største organ med en vægt på omkring 3 kg. Mellem os, tror jeg nu nok, at jeg har mere end 3 kg. Altså bør vi jo nok passe godt på den! Så jeg er glad for at kunne præsentere mit helt eget eksperiment med ”Winterskin” fra Ecotan. Jeg er fra naturen skeptisk og syntes som regel at bagsiden at gode økologiske produkter er – at de simpelthen ikke virker lige så godt.
Winterskin virker. Helt efter hensigten.
Jeg har eksperimenteret med de blegeste ben jeg kender. Her var selv mine ikke blege nok. Der skulle for alvor sættes trumf på. Vi har her med ben at gøre som på ingen måde tager imod UV stråler, måske på grund af, at lotion aldrig får lov at røre dem? Måske var det, det faktum at en af hovedingredienserne er kakao, som gjorde udslaget, for de blege ben tilhører en person med en alvorlig hang til kager! I hvert fald er det ene af de blege ben blevet smurt med Winterskin efter badet, i nogle dage. Bevares! Det kunne have været gjort med større entusiasme og færre striber. Men resultatet er ikke udeblevet. Så måske det andet ben også får en tur, inden shortsene bliver fundet frem. Det ville nok være en rigtig god idé! Smil, Vinni.
0 kommentarer